INFO

Tider

Det er muligt at booke tider 2 mdr. ud i tiden. Fotograferingerne vil kunne bookes i LIGE UGER. Tidspunkt kommer an på sæsonen, så dette aftales nærmere ved kontakt.

Locations

Da jeg ikke har et studio, vil en fotografering hos mig altid foregå enten udendørs eller i eget hjem.

Dårligt vejr

Ved regnvejr vil jeg som regel være nødsaget til at flytte fotograferingen grundet mit udstyr. Ved ekstrem blæst kan det også være nødvendigt at flytte tiden, men i mange tilfælde kan man finde locations, hvor man kan finde lidt læ. Hvis I til gengæld ikke føler, at vejret er optimalt til fotografering, er I velkomne til at ombooke jeres tid.

Forsinkelse

Ved forsinkelse vil der blive pålagt gebyr pr. kvarter (se tillægspriser). Hvis jeg har flere fotograferinger efterfølgende, er det muligvis ikke muligt at få en fuld fotografering. I det tilfælde vil der ikke blive pålagt forsinkelsesgebyr.

Påklædning

Jeg anbefaler, at man vælger tøj uden figurer (prikker, streger, trekanter, store mærker, osv.), superhelte, prinsesser, og lignende. Det gør jeg, da tøj med disse elementer trækker fokus væk, og gør billedet rodet at se på. Desuden anbefaler jeg, at børnene har flere lag tøj på, hvis det er en udendørs fotografering i de kolde måneder. Giv dem flere trøjer og en stor strik på, flere par bukser/strømpebukser og en sød hue, så de kan holde varmen i de 5-10 minutter, de skal undvære deres overtøj. Det kan også være en fordel, at tage et tæppe med, hvis der skal skiftes location undervejs.

Redigering

Af princip redigerer jeg IKKE permanente kendetegn som f.eks. modersmærker, ar, tænder og lignende. Jeg redigerer gerne sår/skrammer og bumser som ikke er permanente tilstande.

Hvor lang tid går der før jeg kan se billederne?

Ved de fleste fotograferinger vil jeg have billederne klar efter 2-3 dage. Hvis jeg påregner mere/mindre tid til redigering, så skal jeg nok nævne dette.

Kopiering og billedkvalitet

Først vil jeg nævne, at det selvfølgelig er forbudt at kopiere mine billeder fra sociale medier. Herefter vil jeg sige, at man ved kvalitetsprint skal bruge billeder af højeste opløsning. Derfor fraråder jeg, at man printer billeder man har hentet ned fra sociale medier, da de kan vise sig at være komprimeret (formindsket kvalitet). Med hensyn til storprint kan jeg på nuværende tidspunkt ikke tilbyde råd og vejledning, da jeg ikke selv er erfaren på området. Jeg vil derfor anbefale, at du/I tager kontakt til firmaet, der skal udfører printet. Hvis I har brug for hjælp til informationer/data omkring billedet, så hjælper jeg hellere end gerne. Bare send mig en besked.

Yderligere spørgsmål

Ved yderligere spørgsmål er I altid velkomne til at kontakte mig via Facebook eller kontaktformular, så svarer jeg hurtigst muligt.